Vesterhav, vandring og wellness - kun for kvinder
Datoer 2026: 31. maj-1. juni
Riv et døgn ud af kalenderen!
Tag din veninde, søster eller datter med til vestkysten, til et skønt døgn med overnatning i et tinyhouse, og fine oplevelser mellem fjord og hav.
Det skal I opleve:
Søndag eftermiddag skal I ud på en 5 km vandretur og opleve vestkystens natur, sammen med en af områdets dygtige naturformidlere, Merete Vigen. På stranden skal I have et dejligt fodbad med økologiske produkter fra Sæberiget og I får en skøn goodiebag med hjem med lækre kropsprodukter.
Læs mere om Sæberiget her: Sæberiget
Søndag aften er der tapas og aftenhygge. Tapas bliver lavet af Local Food, der udvælger de lækreste lokale råvarer. Vin fra lokal vinhandler kan tilkøbes.
Mandag morgen er der mulighed for morgendyp i Ringkøbing Fjord og Sauna. Efterfølgende er der morgenmad i tiny house eller fælleshus, og udtjekning kl. 10.00.
Her skal I bo:
I skal bo i et af Bilberghus smukke nye tiny houses med udsigt til Ringkøbing Fjord, indrettet til hygge for to personer. I har både et lille køkkenog eget badeværelse i huset.
I kan også bo i en af Bilbergshus nye Tiny Boats. Vi har i alt to både, der er udstyret med sengeplads til to, sækkestole og køleskab. Bad og toilet findes i fælleshuset ca 50 meter fra bådene.
Bilberghus ligger mellem Nymindegab og Hvide Sande, se kort: Bilberghus
Det skal I spise:
Local Food i Nymindegab sørger for at I får smagt hele paletten af lokalt producerede specialiteter fra vestkysten. I skal have lækker tapas til aftensmad og en herlig morgenmadskurv med alt hvad hjertet begærer.
Læs mere om Local Food her: Local Food
Drikkevarer: Vin fra den lokale vinhandler, saft og øl kan tilkøbes
Program:
Søndag:
15.00: Tjek ind og omklædning til vandretur
15.30: Snacks og velkomst ved Linda og Merete
Guidet vandretur med Vesterhavs-fodbad inkl. goodiebag med Merete
18.30: Tapas, vin og aftenhygge, fælles eller i jeres tiny house som I har lyst.
Mandag:
07.00: Mulighed for morgendukkert og sauna
8.30: Morgenmad bliver leveret
10.00: Udtjekning
Opholdet indkluderer:
- Overnatning i moderne tiny house eller tiny boat
- Mad (eftermiddagssnack, aftensmad, morgenmad + saft)
- Guidet vandretur og vesterhavsfodbad
- Goodiebag
- Morgendyp og sauna
Drikkevarer tilkøbes (vin, lokal øl og saft)
Vær opmærksom på at købe billetter parvis, da man bor to sammen i et tinyhouse eller tinyboat
Køb billetter her: Vesterhav, vandring og wellness - kun for kvinder